Fremming – Klinik for metakognitiv terapi
Mit navn er Anette Gulløv Fremming. Jeg er Certificeret neokognitiv psykoterapeut med speciale inden for metakognitiv terapi, og er desuden certificeret ACT-baseret coach (Acceptance and Commitment Therapy).
Jeg er oprindelig uddannet social- og sundhedsassistent. Efterfølgende efteruddannede jeg mig som Humanom og tog en akademisk uddannelse i sundhedspraksis. Endvidere har jeg kurser i konflikthåndtering, dobbeltdiagnoser, personlighedsforstyrrelser, MI, Kognitiv Adfærdsterapi, konfliktnedtrappende kommunikation, rusmidler og deres påvirkning af hjernen, sindslidende med misbrug og blandingsmisbrug.
Igennem de sidste 35 år, har jeg arbejdet med mennesker og har en bred erfaring i forebyggende og motiverende arbejde, arbejdsmiljø m.m.
Min klinik ligger i Asnæs. Under særlige omstændigheder, kan terapien praktiseres i eget hjem. Jeg tilbyder endvidere også online forløb.
Behandlinger
Metakognitiv terapi er en skånsom behandlingsform og kan bruges ved mange psykiske lidelser. Herunder er de mest gængse problemstillinger, men kontakt mig endelig for at høre, om jeg kan hjælpe dig i din situation.
Jeg er en pige som er plaget frygtelig meget af angst til tider. Jeg har gået til psykolog i 10 år, og har fået redskaber, men aldrig de redskaber som blev min redning til en nemmere hverdag.
Jeg tog kontakt til Anette, i håb om at hun kunne hjælpe mig og give mig de rigtige værktøjer til at hjælpe mig, når angsten buldrede der ud af. Anettes helt ekstreme ærlighed hjalp mig første gang.
Hun fortalte mig, at jeg skulle forvente at have 5 sessioner, for at vurdere om denne terapi kunne hjælpe mig. var der ingen fremskridt eller bedring, er det ikke mig der kan hjælpe dig, sagde hun. Hendes ærlighed gjorde også bare, at hun var så troværdig og på ingen måde en penge maskine .
Og jeg skal lige love jer for at hun kunne gøre noget for mig, efter blot 2 gange hos Anette, havde jeg fået det bedre og derfra gik det bare derud af. Anette er ligeledes god til at fortælle en, at man kan og vil møde nogen dyk på vejen – men at det intet har at sige, for det er en del af gamle mønstre.
Jeg kommer stadig hos Anette, men ikke så tit som jeg gjorde i starten. Anette kan jeg varmt anbefale, hendes måde at være på, hendes ærlighed og hendes helt ekstreme professionelle måde at gribe ens problematikker an på.
Jeg tror på metakognitiv terapi er vejen frem, og er der nogen der kan, så det Anette.
Hvis man bare det mindste overvejer er forløb eller samtaler med Anette skal man ikke tøve. Anette er fantastisk at snakke med. Hun er forstående, sympatisk, empatisk og så har hun en evne til at virkelig at få en til at forstå, at man ikke er helt tabt, selv når man har det værst.
Jeg vil uden tvivl anbefale Anette til andre og vil uden tvivl kontakte hende igen ved det mindste behov.