PTSD

PTSD står for posttraumatisk stress og er en psykisk lidelse, som kan opstå, hvis man har været ude for en traumatisk oplevelse. Det vil sige en meget voldsom eller livstruende begivenhed, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Den traumatiske situation opleves igen og igen, det kan være i søvne som drømme eller mareridt. I vågen tilstand som flashback.

Du vil kunne opleve symptomer som:

  • Søvnbesvær

  • Mareridt

  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær

  • Angst og altid på vagt, og selv den mindste lyd kan få én til at fare sammen

  • Undgåelse

  • Misbrug af alkohol, hash eller stoffer

  • Føler skyld og skam

  • Har flashbacks, hvor man genoplever episoden

Behandling af PTSD

Du kan ikke flygte fra eller undertrykke dine tanker, men du kan lære at håndtere spontane tanker og symptomer, ved at lære at kontrollere din opmærksomhed.

Hvis du forstiller dig, at du har en lille rift eller et lille sår på din hånd og du bliver ved med at pille og kradse i det.

Hvad sker der så?

Så vil såret eller riften på din hånd blive ved med at bløde og det heler ikke.

Hvis du derimod lader det være, så vil det stille og roligt hele af sig selv.

Hvis vi overfører denne metafor til en adfærdsstrategi, så kunne det f.eks. være:

At du forsøger at undgå situationer eller noget der minder dig om hændelsen. Når du gør det, har du det som man i fagsproget kalder undgåelsesadfærd, hvilket ofte er medvirkende til at forstærke de tanker og følelser du har. Hvis du så forstiller dig at, dit sind er som såret på armen – Så kradser du i det, fordi du giver det opmærksomhed og så vil dit sind ikke hele.

Du vil gennem terapien, øvelser og redskaber lære nye strategier. Og du vil opleve de psykiske og fysiske symptomer reduceres eller helt forsvinder. Din livskvalitet forbedres fordi du lærer at håndtere dine tankeprocesser og derved give uhensigtsmæssige tanker mindre opmærksomhed.