Stress

Stress har ikke bare en, men flere definitioner, men nogen fast definition findes endnu ikke. Man skal derfor være opmærksom på, at vi ikke nødvendigvis forstår det samme, når vi i privatlivet eller i faglige sammenhæng taler om stress.

I perioder kan vi alle opleve, at vores dagligdag er belastet – Vi har ekstra travlt på arbejdet og det kræver mere af os. Vi er presset i privatlivet, fordi vi både skal nå det ene og det andet. Det er en kortvarig stress, som vi i denne periode oplever. Det kan føles ubehageligt, men det er ikke skadeligt for kroppen, faktisk hjælper den os ved at udskille et hormon, der mobiliserer energi og give dig ressourcer til at klare situationerne hensigtsmæssig.

Det er et livsvilkår og en del af, at være menneske. Følelsen af stress går over og man kommer tilbage og finder ro og balance.

Men hvis man i længere tid befinder sig i en stresset tilstand, og denne ikke går over, så taler man om langvarig stress. Dette har en betydning for vores psykiske og fysiske velbefindende.

Du vil kunne opleve symptomer som:

  • Søvnløshed

  • Træthed

  • Tankemylder

  • Depressiv adfærd

  • Vrede

  • Aggressivitet

  • Angst

  • Let til gråd

  • Irritabilitet

  • Øget sygefravær

  • Hukommelsessvigt

  • Øget forbrug af alkohol og medicin

  • Hjertebanken

Der kan være mange flere symptomer på en længerevarende stress tilstand, end der er nævnt.

Vi mennesker er forskellige og vores belastningsgrænse er individuelt. To mennesker kan være udsat for de samme krav og forventninger, men det betyder ikke, at de vil have eller få samme belastningsreaktion.

Når vi får en overdreven opmærksomhed på tanker, bliver vi opmærksom på vores indre signaler – altså en trusselsmonitorering. Dette er ligeledes medvirkende til at fastholde os i stress-tilstanden.

Det er derfor væsentligt, at du ved længerevarende symptomer på stress handler på dette og søger hjælp, da en langvarig stresstilstand bland andet kan føre til at man får angst eller udvikler en depression.

Behandling af stress
Stressbehandling med metakognitiv terapi, har fokus på de tankeprocesser der ligger bag stress. Og terapiens formål er at ændre vores opmærksomhed, således at bekymringer og grublerier reduceres eller helt forsvinder.

Gennem terapien, lærer du mere hensigtsmæssige strategier at håndtere det på. Ved at man ikke giver de negative tanker en overdreven opmærksomhed, eller reagerer på dem, vil de ligesom alle andre tanker, være flygtige og forsvinde igen.

Metakognitiv terapi har altså fokus på tankeprocesser frem for indholdet i tankerne, hvilket gør det til en meget skånsom terapiform.