Om ACT-baseret coaching
ACT – Acceptance and Commitment Therapy – er en evidensbaseret adfærdsterapi, der ligesom metakognitiv terapi er en del af tredje bølge indenfor psykologien.
I ACT arbejder vi ud fra en sundhedsmodel og ikke en sygdomsmodel, da udgangspunktet i ACT er normalitet. Det er normalt, ikke altid at være 100% lykkelig og vi har til tider både smertefulde tanker og følelser.
Det er en oplevelsesbaseret terapiform og gennem øvelser, mindfulness, visualiseringer og metaforer arbejdes der på, at øge den psykologiske fleksibilitet, som er et gennemgående omdrejningspunkt i ACT, da det er igennem psykologiske fleksibilitet der skabes trivsel og udvikling.
ACT handler kort fortalt om at skabe et indholdsrig tilfredsstillende og meningsfuldt liv, hvor vi accepterer den smerte, livet uundgåeligt bringer med sig. Vi arbejder på at blive mere fleksibel i forhold til tanker og følelser, og acceptere at uønskede og uundgåelige oplevelser er en del af livet.
Du vil tillære dig nye strategier, og du vil blive tydelig på dine værdier og handle i retning af disse.
Målet er at destruktive tanker og følelser ikke styrer dig og dine handlinger – Og som tager dig væk fra dine værdier og væk fra den drøm om det liv, som du ønsker leve.